Energimærker

Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning, som er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. Som godkendt energikonsulent tilbyder botjek - Ingeniørgruppen Haderslev at udarbejde energimærker.

Energimærkningen består af to dele:
1. En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er ved boligen - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand (husets faktiske energimæssige forhold). Ud fra denne vurdering klassificeres boligen i en karakterskala gående fra A til C, hvor A er bedst.
2. Et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen. Besparelsesforslaget viser også, hvor meget man kan mindske energiudgifterne, hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller termovinduer.

Som en orientering er der i rapporten desuden angivet de faktiske forbrugstal for nuværende/tidligere beboere. Disse tal vil være vejledende, da der er stor forskel på om beboerne er et pensioneret ægtepar eller en familie med småbørn.
Energiplanen indeholder energikonsulentens forslag til forbedringer af boligens energimæssige tilstand og nedbringelse af omkostningerne til energiforbruget, og indeholder et overslag over de forventede udgifter til en håndværker ved gennemførelse af forbedringerne.

Enernimærkning udføres i henhold til ”Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger" (Lov nr. 485 af 12. juni 1996).
Du kan læse lovteksten hos Retsinfo.

Læs mere om energimærkning hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

botjek - Ingeniørgruppen Haderslev - Rådhuscentret 41 6500 Vojens Tel:74542815 Fax:74591222 Mobil:40197753 - igha@igha.dk